Unge mænd og psykoterapi:
Jeg oplever, at der de sidste 2-3 år, er kommet flere og flere unge mænd i psykoterapi i min klinik i Vanløse.
Det er skønt, at disse modige unge mænd tør, at tage deres følelser alvorligt.
Og kunne se på deres sårbarhed og samtidig bevare deres værdighed.
Mange unge kvinder har i lang tid gjort en del, for at skabe balance i deres liv med bl.a. psykoterapi og respekt for det.
Nu følger de unge mænd efter.
Der er meget at hente for de unge mænd.
Unge mænd og en tidlig indsats
Ved en tidlig indsats, kan mange forskellige psykiske problemer hindres, tages i opløbet eller formindskes.
Det handler tit om identitet, hvordan finder jeg mine ben i den voksne verden på min måde.
Og i nogenlunde overensstemmelse med sine omgivelser.
Du er ved at flytte hjemmefra, færdig med ungdomsuddannelsen, møder en sød kvinde/mand, afprøver stoffer eller alkohol-hvad sker der så?
En del af dem, som kommer hos mig, er eller har været afhængig af enten stoffer eller alkohol.
Så starten går med snak om misbruget.
Vi prøver tit i samarbejde, at se om misbruget kan slippes helt eller delvis samtidig med den unge jo får massiv støtte i psykoterapien.
Det lykkedes faktisk ret tit-og så begynder snakken/arbejdet med, hvad der så ligger bag dette misbrug-eller flygten fra verden.
Er der nogle overgreb, svigt, mangel på støtte/kærlighed?
Eller enkeltstående/længerevarende eller udviklingstraumer traumer eller ulykker bag?
Oplevelsen er, at de unge mænd vil i mindre grad leve med disse betingelser for deres liv.
I stedet tager de fat i deres udfordringer-og typisk er de unge mænd meget løsningsfokuseret.
Der skal ske noget, de skal have noget med, deres liv skal ret hurtigt ændre sig til det bedre eller de skal se resultater.
Det er en meget god udvikling i mine øjne, meget lovende for fremtiden for både dem selv, deres partnere/kærester, venner, familie og børn.
Derfor får de værktøjer med hos mig, som tit tager udgangspunkt i grounding/jordforbindelse.
Det gør, at deres følelser bedre kan rummes i deres krop og sind.
Det giver en bedre balance, når de tager deres fødder, ben, sæde og ryg med som fundament til rumme deres følelser.
Jeg giver dem også øvelser med, som styrker på en rolig og stille måde de mere opgivet/lammet muskler i deres krop.
Det giver en mere udfyldt, hel og stærk krop.
Det hedder at styrke hyporesponsen i kroppen. Det vil sige de muskler, som er opgivet får ny energi i en passende dosis, som musklen kan rumme/klare.
Det er øvelser, som i helt små doser, nogle gange skal man bare tænke på det, gør en stor forskel og begynder at vække noget af det liv, som ligger lidt begravet i musklerne.
Det er også skægt og udfordrende, at ramme de unge mænd i deres jargon og måde at udtrykke sig på, det gør det ligesom nemmere at kommunikere og nå ind til dem og hjælpe dem videre i deres liv.
Til slut vil jeg beskrive et forløb for en ung mand hos mig, det er selvfølgelig anonymiseret, så vedkommende ikke kan genkendes:
En ung mand kom til mig med massivt hash og alkoholmisbrug. Efter en del episoder med familien/venner, hvor denne unge mand havde svært ved at styre sig, når han blev påvirket, kom han i et rigtig dårlig og temmelig nedtrykt humør. Han følte skyld og skam.
Vi begyndte, at snakke om hans opvækst og hvilke mønstre der lå gemt der. Det brugte vi megen energi og kraft på. Og der var klare ligheder til hans opførsel i dag og hans massive misbrug.
Det at bruge kroppen, som et anker, som han kunne gå tilbage til hele tiden-blev hurtigt en tryghedsbase for ham. Tidligt lykkedes det at etablerer en tryg atmosfære for ham og han følte tryghed ved mig-og han begyndte at åbne op.
Vi snakkede hvad der lå bag hans handlemønstre og den unge mand begyndte efterhånden at tage mere og mere ansvar.
Pludseligt ud af det blå foreslog han at holde op med at ryge hash, samtidig med at han begyndte, at motionere en del mere, så kom der skred i hans tilværelse-og han kom lidt ud af den depressive tilstand og fik mere energi.
Oveni begyndte han at tage et job, havde ikke haft et egentligt job meget længe, tjente egne penge-og begyndte at føle sig mere og mere stående på egne ben/på vej til at blive voksen. Skønt at se hvordan han også fik afsluttet sit studie med gode karakterer.
Så det at slippe noget af misbruget og se hvad der ligger bag gamle mønstre og begynde at slippe det-oveni at have et anker i kroppen, var en farbar vej at gå for denne unge mand.
Forfatter: Peter Smidt