Hvis du ikke kan sige fra, bliver du syg!!! 
For nogle år siden fik jeg en klient i min klinik, som havde gået hos mig før i stressbehandling. Den unge mand havde store problemer med at sige fra overfor, specielt sin familie, men også mere generelt. Det blev angstprovokerende, mærkeligt og akavet for ham.
Sådan havde han sådan set altid haft det, tidligere var han lidt nemmere ”at skubbe rundt med”, nu blev han trods alt mere bevidst. Og vi havde faktisk arbejdet en del med det under stressbehandlingsforløbet.
Men alligevel en dag kom han hos mig med hævet led-ALLE led var hævet til dobbeltstørrelse, så han så meget overvægtig og utilpas ud. Han kunne dårligt gå op ad trappen til min klinik, som ligger på 1 sal, det tog en krig med store smerter til følge. Hvad søren var der sket???
Han havde før dyrket motion på hyggeplan med svømning, cykling og lange gåture, men kunne ingen af delene nu. Han kunne næsten ikke bevæge sig og fortsatte dette kunne han blive alvorligt syg og få en masse følgeskader.
Han kunne ikke kunne sige fra specielt i forhold til sine forældre, som var gamle og syge. Han holdt meget af dem, det var hans tætteste familie, sammen med sine søskende og deres børn, idet han ikke selv havde fået børn.
De var alvorligt syge og på vej til at dø, oveni krævede de meget af ham, en overgang var det det meste af hans liv, han løb fra herodes til pilates, altså hele tiden hjalp han sine forældre-og glemte helt at tænke på sig selv.
Oveni var han irriteret på sin mor, selvom han elskede hende-og hans far var mere hjælpeløs, ham satte sig ind til ind imellem og holdt i hånden, så faldt de begge til ro.
Det hele hang på min klient, selvom han ville bevare et godt forhold til sine forældre i den sidste tid og tage en værdig afsked med dem, så skulle han også selv leve.
Det gjaldt om, at finde en balance mellem at sige fra og sige til, altså skabe lidt rum for sig selv og stadig gerne være der for sine forældre. Altså ikke at blive opslugt af alle de krav de nære og verdenen stiller til en-og samtidig blive i en kærlig og varm kontakt. Det er sådan set et arbejde for os alle.
Vi begyndte, at arbejde med grænser, både fysisk og verbalt, selvom jeg kunne se på ham, at han var parat til at forlade både psykoterapien og min klinik, det var så svært og gjorde så ondt at sige fra. Når han sagde fra, kunne det føles som at svigte de nærmeste og måske blev man ikke elsket, når man sagde fra?
Efterhånden blev modet til at sige fra større og han skubbede ikke mennesker væk, men fik plads til sig selv og omgivelserne accepterede efterhånden mere og mere den nye udgave af min klient, der kom en god og sund balance mellem og sige fra og til.
Efter 2,5 mdr begyndte hævelserne at falde og evnen til at bevæge sig blev forbedret kraftigt-og pludselig havde min klient færre af disse fysiske problemer. Der gik ca ½ år, så var hævelserne helt forsvundet.
Hvis du ikke kan sige fra bliver du syg er en fin lille historie, om hvor tæt det fysiske og psykiske hænger sammen. Hvor store forandringer psykoterapi kan gøre, hvis det bruges forsvarligt og i passende doser.
Forfatter: Peter Smidt