Jeg opretter hermed en gruppe for både mænd og kvinder, hvor vi arbejder med personlig udvikling, gerne dybere personlig udvikling.
Hvor gruppen bliver en ressource og der mulighed for at spejle sig i hinanden og lære af hinanden. Støtte hinanden.
Hvor der også er en del undervisning, som sætter det ind i en ramme. Som understreger det vi mærker og arbejder med, det praktiske kombineres med det teoretiske.
Du lærer efter min erfaringer meget bedre, ved at kombinere det teoretiske med det praktiske, det sidder pludseligt fast i kroppen.
Det smuldrer ikke bare så let, som kun teoretisk viden mellem dine hænder.
Oveni er der også fysiske øvelser, som skal gøre du kommer mere ned i kroppen og derved kommer bedre i kontakt med dig selv.
Vi skal arbejde med psykomotoriske øvelser, som kan give ny energi til muskler, som hyporesponsive, det vil sige er lammet, slatne eller har meget lidt energi.
De muskler, som har været lammet, skal stille og roligt med den rette dosering, altså den rette mængde energi begynde at arbejde lidt igen.
De skal tage over fra de muskler, som har arbejdet over længe.